ALTICC
.
ALTICC .
ALTICC er et agency, der hjælper og støtter professionelle atleter
Vi arbejder med branding og partnerskaber, som forbinder virksomheder og brands med eliteatleter til kommercielle samarbejder, foredrag og events. Store ambitioner, disciplin og præstation bliver omsat af den enkelte atlet til inspirerende indhold, der kan styrke jeres brand, interne kultur og kunderelationer.
Oplev atleternes verden
-
Sammen med de atleter vi repræsenterer, afholder vi events, hvor du kommer helt tæt på atleternes respektive sport og mindset. Vores events kan arrangeres efter jeres ønsker og kan indeholde alt fra inspirerende foredrag til træningspas for jeres team eller jeres kunder. Eventet kan ses som en hybrid mellem teambuilding, træning og noget større. Det ‘større’ er, at I som virksomhed støtter atletens vej til OL i 2028. Det der kendetegner vores atleter er, at målet ikke bare er at være med til OL, men at vinde en medalje til Danmark.
Planlæg et event med en af vores atleter ved at skrive til alticc@alticcagency.com.
-
Bliv inspireret af dem, der lever af at præstere. Vores atleter holder motiverende foredrag, hvor de deler erfaringer om disciplin, mindset og vejen til store præstationer blandt de bedste i verden med konkrete værktøjer til hverdagen.
Book foredrag ved at skrive til alticc@alticcagency.com, om hvilken atlet I gerne vil have et foredrag fra.
-
Vi matcher brands med atleter i både kortvarige og langvarige partnerskaber, hvor kreativitet og kvalitet er i fokus.
Samarbejderne kan bestå af content på atleternes SoMe-kanaler eller større kommercielle kampagner, der styrker jeres brand og skaber synlighed med fokus på autenticitet.
Start dialog om samarbejde med os, ved at skrive til vores mail: alticc@alticcagency.com.
Hvorfor Alticc?
ALTICC er startet af Mette Vingaard Larsen og Freya Gram Olsen.
Vi mødtes som små piger, der sammen cyklede til håndboldtræning i snestorm, og nu løber vi UTMB-løb sammen i bjergene som unge kvinder.
Sport har derfor altid været en stor del af vores liv. Som tidligere professionel freeride-skier (Mette!), Ironman-finisher (Freya) og nu begge med en stor kærlighed til trail- og ultraløb i bjergene ved vi, hvad det kræver at arbejde hårdt mod ambitiøse mål over en lang periode.
Samtidig har vores uddannelsesmæssige baggrund fra Copenhagen Business School og erfaringer fra vores sport og arbejdsliv givet os en stor forståelse for, hvordan sport og kommercielle partnerskaber kan tænkes ud af boksen.
ALTICC blev skabt ud fra en fælles ambition om at hjælpe professionelle atleter, der arbejder målrettet mod at vinde medaljer ved OL i 2028 og 2032, med at skabe de bedst mulige rammer for deres sport. For selvom vi i samfundet ofte hylder de største sportsstjerner mest, overser vi ofte de atleter, der faktisk leverer verdensklassepræstationer i sportsgrene, som ikke får den samme eksponering som for eksempel fodbold og tennis.
Det ønsker vi at være med til at ændre ved at skabe værdifulde partnerskaber mellem virksomheder og talentfulde atleter, der faktisk har noget på hjerte. Se mere om visionen her.
Har du et spørgsmål, en idé til et samarbejde eller bare vil sige hej, er du velkommen til at kontakte os på vores mail: alticc@alticcagency.com